Produkter – systemer

Analysepaneler

Få et præcist overblik over medierne i de enkelte processer. Vi er eksperter i at finde frem til den helt korrekte sensor til måling af blandt andet PH, H2S, O2 etc. Med stor viden på sensorområdet og årtiers erfaring med opbygning af analysesystemer er vi din rette partner, når du har behov for at få en nøjagtig løsning til dit procesmedie.

Vi tilpasser instrumenteringen og overvågningen (tryk og flow) i kombination med analysefrekvensen efter dit behov, ligesom vi naturligvis tager højde for både placering, om der kræves udluftning, eller om det er et ATEX-område, der kræver eksempelvis kapsling.

Dataovervågning og trådløs kommunikation er en selvfølge i alle vores analysepaneler.

Kravene til viden om, hvad medierne i de enkelte processer indeholder, er i kraftig stigning. Af miljømæssige årsager er der kontinuerlig regulering på området. Reguleringer på området i kombination med et stigende ønske om at vide, hvad processen består af, muliggør forebyggelse af belægninger og korrosioner i processystemet.

Vi samarbejder med en lang række analyseproducenter, som hver har deres kvalifikationer på primært sensorområdet. Det kunne f.eks. være målinger af PH, H2S, O2, H2O, som man ønsker at analysere på, men også en lang række andre målinger er mulige. Vi er derfor eksperter i at finde frem til den type sensor, som tjener dit analysesystem bedst.

Vores analysepaneler passer perfekt til vores samplingstation og vores kemikaliesystemer, så du får en samlet løsning og de optimale driftsforhold i kraft af optimalt samspil mellem systemerne.

Købsoptioner

Professionel rådgivning

Fuld dokumentationspakke