d. MMMM yyyy
 
12-06-2019 13:55:21

Halveret vægt på cylindre med kapacitet på op til 110 tons

12-06-2019 13:55:21

Aluminium cylinder med eksempelvis en løftekapacitet på 110 tons er nu nede på 23 kg i vægt mod 50 kg på en stålkonstrueret cylinder, altså en halvering af vægten. ”Det giver en helt utrolig stor fordel i forhold til håndtering af cylindrene for site-crew” udtaler salgsingeniør Per Østergaard og fortsætter ”cylindrene er nu langt nemmere at fragte fra opbevaring til der hvor de skal anvendes, og så er det bare langt nemmere at bugsere cylindrene på plads, flytte på dem og generelt anvende dem for de folk der står med løfteopgaven”.

Aluminiumscylindrene er produceret af Hi-Force og dækker over fire forskellige modeller fra den klassiske enkeltvirkende cylinder til enkeltvirkende hulcylinder og cylinder med låsemøtrik til dobbeltvirkende cylinder. Hi-Force har årtiers erfaring med udvikling af hydraulisk værktøj til primært løfteopgaver herunder enkelt- og dobbeltvirkende cylindre. For at imødekomme en bedre ergonomi og mindre belastning på arbejdere, på eksempelvis byggepladser, har Hi-Force derfor udviklet denne robuste og gennemtestede serie af aluminiums cylindre. Aluminiumsserien fra Hi-Force har en kapaciteten fra 32 til 110 tons og med et maksimalt arbejdstryk på 700 bar og en slaglængde fra 51 til 305 mm, kan serien af aluminiumscylindre dække et bredt spekter af løfteopgaver, nu på den halve vægt.

”Vi har en lang historik i at finde den rigtige løsning for kunden, det er også derfor vi via vores samarbejde, med eksempelvis Hi-Force, kan indgå i et udviklingsforløb af aluminiumscylindre, med eksempelvis en anden slaglængde end den i standard aluminiumsserien” slår salgsingeniør Per Østergaard fast.

Alle modeller er anvendelige i en lang række industrielle applikationer som skibsværfter, byggeri, entreprenør og broarbejde.

Læs mere om aluminiumsserien her

<Tilbage