Kursus

Instrumentfittings – dobbelt klemring

Få blandt andet styr på valg af fitting, materiale og anvendelse. Vi klæder dig på til det daglige arbejde med instrumenteringsfittings, du bliver stærk i selv at vurdere, hvilke fittings der er ideelle i kombination med de forskellige materialer og miljøer, som de skal operere i. Samtidig lærer du at forstå manualerne og dokumentationen vedr. instrumenteringsfittings.

Er du udfordret, når du skal navigere rundt i de forskellige typer fittings og rør?
Og vidste du, at en kombination af forskellige materialer kan få afgørende betydning for din installation?
Den valgte løsning kan have stor indflydelse på drift, vedligeholdelse og sikkerhed.

Det er derfor vigtigt at vælge de rigtige fittings og rør første gang. Som leverandør og ekspert i udvælgelse og kombinering af forskellige fittings og rør både rådgiver og uddanner vi vores kunder i det korrekte valg af fittings. Vi kender risikoen ved at kombinere fittings- og rørtyper, og vi ønsker derfor, at minimere vores kunders driftsomkostninger samt sikre, at alle kunder undgår skjulte faldgruber.

Ved at bruge en dag på ét af vores kurser om dobbelte klemringsfittings bliver du klædt på til at genkende, vælge og montere fittings og rør.

Varighed
Kurset er et dagskursus.

Eksamen og dokumentation
Kursusdagen afsluttes med en eksamen og dokumenteres med et certifikat.

Hvem kan med fordel deltage?
Alle, som arbejder med fittings og rør til daglig og/eller designer opgaver med fittings og rør.

Dato og pris
Kurset afholdes løbende hen over året. Kontakt salesfluid@hytor.com for yderligere information, dato og pris. Følg os eventuelt også på LinkedIn, hvor vi bekendtgør datoerne på vores næste kurser.

Er du og din virksomhed interesseret i, at vi rykker ud til dig og dine kollegaer for en opdatering på instrument-fittings? Så er vores ”Lunch & Learn”-koncept værd at se nærmere på.

Kurset giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:

  • Hvornår kan du trygt vælge en dobbelt klemringsfitting?
  • Hvilke materialer giver den optimale løsning i din installation?
  • Hvornår er det farligt at kombinere forskellige materialer, og hvad er risikoen ved en sådan kombination?
  • Hvilke materialer er relevante at anvende til den givne installation?
  • Hvilke godstykkelser er optimale for en given installation?
  • Hvordan anvender du temperaturtabeller korrekt?
  • Hvordan læses og forstås manualen korrekt?
  • Hvordan monterer du dobbelte klemringsfittings korrekt? Vi ser ofte en over- eller underspænding af dobbelte klemringsfittings, og det har afgørende betydning for lækager og driftsstop.
  • Hvordan benytter du en håndbukker og får forståelse for bukkeradius og opmærkning?
  • Hvornår kan du trygt vælge en dobbelt klemring frem for en højtryksfitting?